Er du vores nye
REDIGERINGS- OG PRINTANSVARLIG 
med speciale i skolefoto og at holde hovedet koldt?
                                                                             
Arbejdssted: Randers NV
 
Hos Nordic Digital Lab har vi rigtig travlt. Derfor søger vi nu en printansvarlig, med flair for hurtig fotoredigering, til vores team.

Hvis du har lyst til at blive en del af en virksomhed i rivende udvikling, med stor kundekontakt, høj faglighed og gode kollegaer, så er det bare med at søge.

Hvem er Nordic Digital Lab?
Vi er en lille virksomhed som veksler imellem at være fra 8 medarbejdere i foråret, til 16 i efteråret. Vi er Danmarks førende indenfor fremkaldelse af skolefotos og derfor har vi også brug for de ekstra hænder i efteråret.

Jan startede virksomheden tilbage i 2007. Siden er Dansk Digital Lab blevet til Nordic Digital Lab, som er blevet til flere søskendevirksomheder. På trods af fremgang og udvidelser er kvaliteten og servicen forblevet i absolut højeste klasse.

Fleksibel printansvarlig
I tæt samarbejde med vores kunder vil du være ansvarlig for den daglige produktion af skolefotos til en lang række af landets førende fotografer. Du skal have lyst til at have mange bolde i luften, i en til tider MEGET travl hverdag. Netop grundet travlhed vil der heller ikke være meget tid til oplæring, og derfor vil det også være en stor fordel hvis du har erfaring med lignende opgaver.

For os er kvalitet og service en selvfølgelighed, så derfor skal dette også ligge naturligt for dig.

Dine opgaver vil omfatte:
Daglig kommunikation med kunder
Holde overblik over ordrer
Billedredigering
Printproduktion (kemi- og blækprint)

Du er:
Selvstændig
Ambitiøs
Ansvars- og kvalitetsbevidst
Detaljeorienteret
Serviceminded
Fotointeresseret
Kyndig i Photoshop eller lignende

Vi kan tilbyde:
Konkurrencedygtig løn
Glade og kompetente kollegaer
Et uformelt arbejdsmiljø
Fleksible arbejdstider
Vekslende hverdag
Masser af højt humør
Dårlig humor (Den står chefen for)

Lyder det som noget for dig?
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du altid velkommen til at ringe til os på 8681 2111. Ansøgning og CV sendes til Jan på jr@nordicdigitallab.dk. Vi vil løbende læse ansøgningerne og afholde samtaler, da vi gerne vil ansætte den rette hurtigst muligt.