
Velkommen til en enkel, professionel og effektiv måde at udvide din fotoforretning på.
Med Nordic Digital Labs dropshipping-løsning (også kaldet White Label) kan du tilbyde dine kunder en bred vifte af fotofremkaldelser, Fine Art prints og vægudsmykning – helt uden at bekymre dig om store investeringer, opbevaring af pladematerialer eller den tidskrævende forsendelseslogistik.
Hvordan fungerer dropshipping af fotoprint?
Konceptet er simpelt: Du finder de printprodukter her på siden, som du gerne vil tilbyde dine kunder, og integrerer dem i dit eget sortiment og dine egne prislister. Vi tager os af alt det praktiske.
Når en kunde lægger en ordre hos dig, opretter du den lynhurtigt i vores webshop. Herefter håndterer vi produktionen in-house, pakker ordren sikkert og sender den direkte til din kundes dør eller pakkeshop. Nemmere bliver det ikke!
Fordele ved dropshipping hos os:
- Dit brand i fokus: Din virksomhed står altid som den officielle afsender på pakken.
- Neutral emballage: Pakken sendes 100 % neutralt uden følgeseddel, logo eller priser fra Nordic Digital Lab.
- Ingen lagerbinding: Undgå behovet for dyr opbevaring af emballage og printprodukter.
- Frigør tid: Spar ressourcer ved at outsource selve produktionen og pakke-processen, så du kan fokusere på at fotografere.
- Nul risiko: Udvid din forretning og dit produktsortiment uden store investeringer.
Hvordan gør man?
1. Først og fremmest skal du være oprettet som erhvervskunde. Har du allerede en almindelig kundekonto? Kontakt os, så konverterer vi den for dig. Er du helt ny, kan du oprette en konto gratis lige her: Opret Erhvervskonto.
2. Når du er logget ind som erhvervskunde og har lagt de ønskede produkter i kurven, kan du aktivere dropshipping i checkout-flowet.
3. I indkøbskurven skal du vælge "Ja" til spørgsmålet: "Skal ordren hentes af, eller sendes direkte til slutkunden?" Dette åbner en række nye felter, hvor du blot indtaster din slutkundes information (navn, adresse, telefonnummer til tracking osv.).
4. Til sidst vælger du, om pakken skal sendes til en GLS pakkeshop eller direkte til deres privatadresse. (Bemærk: I systemet vil din egen adresse muligvis stadig stå øverst som faktureringsadresse, men ordren sendes til din kundes angivne leveringsadresse).
Hvad modtager din kunde?
Når vi sender ordren afsted fra vores laboratorium, modtager din kunde en neutral e-mail/SMS med forsendelsesoplysninger, så de kan tracke pakken. Hvis pakken bliver leveret til en pakkeshop, vil de ligeledes modtage en automatisk påmindelse, hvis de glemmer at afhente den i tide.
Fuld diskretion:
Din kunde vil aldrig på noget tidspunkt kunne se vores navn, adresse, telefonnummer eller lignende. Hverken på emballagen, på fragtlabelen eller i de udsendte e-mails. Det er en 100 % neutral white label-forsendelse, så kunden oplever, at produktet kommer direkte fra dig og dit brand.
Professionel dropshipping og logistik for fotografer
For mange fotografer er print- og logistikfasen en tidsrøver, der fjerner fokus fra selve håndværket bag linsen. Hos Nordic Digital Lab har vi bygget en logistisk print-platform skræddersyet til at løse præcis det problem. Vores dropshipping-tjeneste gør det muligt for dig at sælge fotoprint, Fine Art og vægudsmykning i højeste gallerikvalitet, uden at du selv skal investere i store printere eller emballeringsstationer. Vi sikrer en kompromisløs printkvalitet og lynhurtig fragt – alt sammen under dit eget brandnavn.