GENERELT

Der er fejl på produktet, hvad gør jeg?

Skulle det ske, at der er en fejl, eller der på anden vis er problemer med dit produkt, er du altid velkommen til at ringe til os på 86 81 21 11 eller sende en besked til info@nordicdigitallab.dk, og så vil vi vende tilbage hurtigst muligt.

PRODUKTER

Produkter

Nordic Digital Lab leverer alle former for grafiskeprodukter. Her på sitet finder du en række standardprodukter, som du kan vælge imellem. Hvis du har brug for noget, du ikke kan finde på siden, er du meget velkommen til at kontakte os enten per mail eller telefon. Har du en konto, kan du oprette en forespørgsel her. Vi vil bestræbe os på at besvare den så hurtigt som muligt.

Hvad er Aludibond?

Aludibond-print er 3 mm tykt og består af 3 sammensatte aluminiumsplader, som medvirker en både robust, vandtæt og UV-resistent overflade. Det giver dig billeder et næsten lysende look og bliver et iøjefaldende element i ethvert rum.

Alle vores Aludibond-print leveres klar til ophænging med alle de nødvendige beslag.

TRYK

Hvilken farveprofil skal jeg bruge?

Her hos Nordic Digital Lab benytter vi Adobe RGB, men du bestemmer selv, om du vil sende dine billeder i Adobe RGB, sRGB, ProPhoto RGB eller noget helt fjerde. Vi modtager alle farveprofiler.

Hvad er RGB og CMYK?

RGB og CMYK er de to mest udbredte farveformater.

RGB (Rød, grøn og blå) benyttes til digitale skærme og betegnes ud fra tre værdier fra 0-255. Jo højere de tre værdier er jo lysere er farven. Dette kaldes også for en additiv farveblanding.

CMYK (Cyan, magenta, gul og sort) benyttes til tryk og betegnes ud fra fire værdier fra 0-100. Jo højere de fire værdier er jo mørkere er farven. Dette kaldes også for en subtraktiv farveblanding.

Her hos Nordic Digital Lab modtager vi alle farveformater, og derfor behøver du ikke bekymre dig om, hvorvidt du har valgt den rigtige farveprofil.

Hvad er DPI?

DPI står for Dots Per Inch (Prikker Per Tomme) og betegner hvor mange prikker trykmaskinen lægger per tomme. Et højere tal betyder derfor en bedre opløsning. 

Normalt siger man at 300 DPI er optimalt til et foto, da man begynder at kunne se det, hvis værdien bliver lavere. Dog kan man sagtens sænke værdien alt efter betragningsafstanden.